Skip to main content

Slip for besvær og undgå diskussion!

Artikel i Magasinet Danske Udlejere: Slip for besvær og undgå diskussion!

Flyttesyn

Det har siden 2015 været lovpligtigt at gennemføre indflytnings- og fraflytningssyn, når en lejebolig skifter lejer, men alt for mange udlejere udfører desværre flyttesyn, der aldrig ville holde i retten.

Manuelle arbejdsgange kan være både besværlige og tidskrævende, og derfor undlader udlejeren ofte fyldestgørende dokumentation. Det fører til fejl og mangler i flyttesynsrapporten, der skaber grundlag for uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer.

At udføre flyttesyn og udarbejde den obligatoriske flyttesynsrapport skal være nemt! Det skal være din garanti for, at dit krav på istandsættelse til lejer ikke bortfalder, så du selv ender med hele regningen! Men den garanti opnår du kun, hvis du udfører flyttesynet korrekt, og din dokumentation er i orden.

Papir eller digitalt?

I Claus Heides firma Pulira kalder de sig selv for ejendomsbutler, og det er bestemt ikke uden grund. De leverer ejendomsservice i en klasse for sig og tilbyder, blandt meget andet, at udføre flyttesyn. Det er blevet til rigtig mange flyttesyn, som alle er udført med appen DomuSpect. For Claus har det især været dokumentationskravet, der har afgjort valget mellem et flyttesyn udført på papir og en digital løsning:

“Der er meget større krav til dokumentation, end der var i gamle dage. Den dokumentation, vi har behov for i dagens samfund på alle mulige niveauer, gør, at du bliver nødt til at bruge digitalisering for at håndtere den volumen – for hvis der ikke er styr på dokumentationen, så kan du ikke gøre dine krav gældende!”, fastslår Claus Heide og fortsætter:

“Jeg regnede en gang på en af vores store kunder: Hvis de bare mistede 5.000 kr. pr. bolig pr. fraflytningssyn, fordi de ikke havde dokumentationen i orden, eller fordi den, der lavede flyttesynet, ikke havde styr på at lave flyttesyn, så ville det i alt koste dem op mod en million kroner om året!”

Standardisering sikrer kvaliteten

Claus Heide startede sit firma for 6 år siden. Medarbejderstaben er siden da vokset til 30, hvoraf 4 medarbejdere udfører flyttesyn:

“Jeg stod med det problem: Hvordan kan jeg standardisere det her? Hvordan kan jeg sikre en kvalitet i vores flyttesyn, som vores kunder kan bruge, og der var det så, jeg faldt over DomuSpect og startede op med det. For mig var det også vigtigt, at medarbejderne fik en skabelon at gå efter. Jeg tror, mange har gjort den erfaring: hvis ikke man har noget fast at gå efter, så begynder tingene at sejle lidt.”

Netop den erfaring kan man også nikke genkendende til hos foreningen Danske Udlejere. Her modtager direktør Michael Preetzmann rigtig mange henvendelser fra udlejere, der kæmper med at finde rundt i de mange regler på boligudlejningsområdet. Det er ikke mindst flyttesynet, der volder mange problemer og som alt for ofte ender med, at udlejer må kigge langt efter lejers betaling for istandsættelse, fordi den mindste fejl i flyttesynet koster ved kasse 1. Derfor er rådet fra Michael Preetzmann også klart, hvis man spørger ham, hvad en ny udlejer, skal gøre i forhold til såvel lejekontrakter som flyttesyn:

“Så skal du prøve den elektroniske i stedet for den i papirform, fordi den elektroniske fører dig igennem nogle ting eller beder dig om at tage stilling til nogle ting, som papirformen ikke gør.”

Kom nemt og sikkert i mål!

Når de udfører flyttesyn i Claus Heides firma Pulira, bruger de DomuSpect. DomuSpect er en app, du henter ned på din iPad, tablet eller smartphone og så er du klar til at gå i gang med dit flyttesyn. Ved hjælp af intelligente tjeklister guider appen dig trin for trin gennem flyttesynet, så du får registreret, specificeret og dokumenteret alle de nødvendige oplysninger.

Når flyttesynet er udført, samler DomuSpect helt automatisk alle dine oplysninger til en komplet flyttesynsrapport, som du sender digitalt til dig selv og til lejer, der kvitterer direkte på skærmen med det samme. Færdigt arbejde! Du har nu din dokumentation for, at istandsættelsen af lejemålet er påkrævet.

“I og med vi udfører flyttesynet på vegne af vores kunder – som jo er dem, der vil stå med regningen, hvis vores flyttesyn ikke er udført korrekt – så er det jo altafgørende, at de kan stole på, at vi gør det rigtigt. Og det gør vi med DomuSpect!” slutter Claus Heide.

Artiklen er udgivet i Magasinet Danske Udlejere Nr. 1 2021. Magasinet er kun tilgængelig for medlemmer af foreningen Danske Udlejere. Læs mere om foreningen i artiklen Regler og krav gør udlejning svær i dag, hvor vi har talt med direktør Michael Preetzmann.

Leopardvej 2, 7700 Thisted – Danmark

Brendstrupvej 61, 8200 Aarhus N – Danmark

Mail: info@domuspect.dk – Tlf: +45 4290 9008

CVR: 40562362
DomuSpect er en del af IOspect ApS

Ring til os mellem 08:00 – 16:00 på hverdage eller fang os på chatten her på siden – vi er ofte online uden for normal åbningstid og kan som regel træffes på chatten både aften og weekend.

Det er ikke pjat når vi siger at vi giver Danmarks bedste support på digitale flyttesyn.

Check vores FAQ (ofte stillede spørgsmål) – måske kan du finde et svar her: Support FAQ

Handelsbetingelser
Persondatapolitik
Ændring af dit samtykke