NRGI Time med DomuSpect
Bevar-Mig-EL er udgået – Nu tilbydes produktet NRGI Time via DomuSpect
Når du bruger DomuSpect til indflytningssynet, kan du med lejers samtykke nemt og enkelt tilmelde din lejer elforsyning direkte i appen og gøre en grøn forskel! 💚
Nem og tryg tilmelding til grøn el
Med DomuSpect er det nemt for dig som udlejer at tilbyde tilmelding til elforsyning til din lejer. Når du udfører indflytningssyn med DomuSpect, kan du nemlig gøre det direkte i appen! Det er nemt for lejer, og så er det ikke mindst trygt for dig, som hænger på regningen, hvis lejeren ikke får sig meldt til. I samarbejde med NRGi vil det fremadrettet være NRGI Time, vi tilbyder i appen.
Vi har en grøn holdning
Når vi vælger, at det er det grønne elprodukt NRGI Time, vi tilbyder i DomuSpect, så er det fordi, vi har en holdning! Vi mener, at den strøm, der produceres i Danmark, skal være grøn, så vi kan minimere og i bedste fald helt lukke for produktionen af sort el. Den produktion udleder masser af CO2, der skader vores miljø og klima.
Vores grønne valg i DomuSpect er vores lille bidrag til den grønne udvikling. Du gør en grøn forskel, når du tilmelder din lejer til el gennem DomuSpect.
NRGi Time
Elaftalen har en variabel elpris, der følger markedspriserne time for time, og du kan derfor få gevinsten ved at bruge strømmen, når den er billigst.
NRGI afregner dig bagud hver måned, så du kun betaler for den strøm, du faktisk bruger.
Der er ingen binding.
Gennem køb af oprindelsesgarantier sikrer vi, at den strøm, du forbruger, er 100% klimavenlig og indkøbt fra danske vindmøller.
Når du tilmelder lejer el direkte i DomuSpect, er det på produktet NRGI Time og så får forbrugeren både klimavenlig OG klimaneutral strøm.
Elprisen fastsættes time for time ud fra markedsprisen på den nordiske elbørs. Den strøm, NRGi indkøber, stammer fra danske vindmøller og er 100% grøn. Det sikres ved køb af statsregulerede oprindelsesgarantier.
NRGi planter i samarbejde med Hedeselskabet træer i deres jyske Bevar-Mig-El-skov for at kompensere for den CO2-udledning, der har været i forbindelse med produktionen af lejers strømforbrug havde den ikke været certificeret grøn.
Sort og grøn strøm
Den strøm, der produceres på eksempelvis kulkraftværker i Danmark, kalder man for sort strøm, mens den strøm, der kommer fra vedvarende energikilder, som bl.a. vindmøller og solceller kaldes for grøn strøm. Der findes kun ét fælles elnet i Danmark. Det betyder, at den strøm, du som forbruger modtager i din bolig, er en blanding af grøn og sort strøm.
Oprindelsesgarantier
Når den sorte og grønne strøm blandes i det fælles ledningsnet, gør det så en forskel, hvilken strøm vi vælger? Ja!
Den strøm, du forbruger, holder NRGi regnskab med og køber som elhandler tilsvarende mængde strøm fra danske vindmøller via oprindelsesgarantier. Oprindelsesgarantier er certifikater, der udstedes af det statsejede Energinet. De udsteder oprindelsesgarantier på den mængde grøn strøm, de vedvarende energikilder har produceret og leveret til det fælles elnet.
Som slutbruger er man på den måde garanteret at den mængde strøm, man forbruger stammer fra danske vindmøller og er 100% grøn.
Læs evt. mere om oprindelsesgarantier på Energinets hjemmeside
Staten har styr på elproduktionen!
Energinet er en statsejet virksomhed, der har ansvaret for at sørge for, at der er overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af el. Energinet sikrer blandt andet, at der er overensstemmelse mellem den udbudte grønne strøm, som bliver produceret og distribueret på det fælles elnet, og den mængde grøn strøm, der aftages hos slutbrugeren. Når du vælger et grønt elprodukt, er der altså statsgaranti for, at den strøm du forbruger i det samlede regnskab er grøn.
Se mere om eltilmelding i DomuSpect.