Når lejer flytter ind
Allerede når en ny lejer flytter ind i dit lejemål, skal du som udlejer i gang med at forberede fraflytningen. Det er nu, du skal sikre dig, at du kan få dækket den del af istandsættelsen, der er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, når lejer en dag fraflytter lejemålet. Her har du et overblik over dine forpligtelser når lejer flytter ind.
1. Istandsættelse af lejemål
Du skal stille lejemålet til rådighed i god og forsvarlig stand fra lejeforholdets begyndelse og gennem hele lejeperioden.
2. Klargøring af lejemål
Lejemålet skal være rengjort, ruderne skal være hele og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler.
3. Indkalde til flyttesyn
Udlejer du mere end én beboelsesenhed, skal du i forbindelse med indflytning gennemføre et indflytningssyn af lejemålet.
Du skal indkalde din nye lejer til indflytningssyn af lejemålet. Det skal du ifølge lejeloven gøre, så lejer har en reel mulighed for at deltage. Du bør som minimum indkalde til synet 1 uge før og gerne tidligere.
Du kan indkalde din nye lejer både mundtligt og skriftligt. Det kan for eksempel ske på mail, SMS eller et kald på telefonen. Da det er dig, der skal bevise indkaldelsen i tilfælde af en senere tvist, så vi vil anbefale dig at indkalde skriftligt.
4. Gennemfør flyttesyn når lejer flytter ind
Du skal gennemføre flyttesynet på det tidspunkt, du har oplyst lejer – også selvom lejer ikke møder op.
Under flyttesynet skal du være omhyggelig med at beskrive tilstanden på lejemålets rum og øvrige elementer. Bruger du appen DomuSpect, hjælper den dig trin for trin gennem flyttesynet, så du får registreret, specificeret og dokumenteret alle de relevante oplysninger.
5. Udarbejde indflytningsrapport
Når flyttesynet er gennemført skal du udarbejde en indflytningsrapport. I DomuSpect ligger rapporten automatisk klar i PDF-format med det samme.
Lejeloven kræver, at der tilsvarende udarbejdes en fraflytningsrapport i forbindelse med fraflytning. Lever du ikke op til disse forpligtigelser, kan dit krav på istandsættelse risikere at bortfalde.
Find et overblik over dine forpligtelser som udlejer i forbindelse med fraflytning her.
6. Indflytningsrapport til lejer
Indflytningsrapporten skal udleveret til lejeren ved synet – gerne i et digitalt dokument. Har din enhed forbindelse til internettet kan du sende rapporten til lejer på stedet. Lejeren kan kvittere digitalt for modtagelsen direkte i DomuSpect.
Er lejer ikke til stede ved synet eller vil lejer ikke kvittere for modtagelsen, skal indflytningsrapporten sendes til lejer senest 2 uger efter synet.
Se hvordan du kan dokumentere, at lejer har modtaget rapporten lige her.
Nu er du klar til at lejer flytter ind!
Kilde: Lejeloven §9